Børnehaven Adamsminde

”Vi har da bare rejst jorden rundt” Citat: Adamsminde barn som har været på tur.
Adamsminde har gennem tiderne haft mange ansigter. Allerførst som traditionel landejendom med dertil hørende dyr og jord. Søndersø Kommune åbnede Adamsminde Fritidscenter i 1987, og det hele startede med at være fritidshjem for 33 skolebørn. I dag kan vi rumme op til 70 børnehavebørn.
Vi har indrettet Adamsminde, så vi kan lide at være her. Vi tror på, at det betyder meget for børnenes trivsel og deres opfattelse af huset, at personalet kan lide at være på stedet. I Adamsminde er rummenes indretning ikke låst fast. Rummene kan til stadighed ændres efter behov og ønsker hos både børn og personale.
Til Adamsminde hører der en meget stor naturgrund/legeplads, som giver børnene mange muligheder for frit at kunne boltre sig. I vores stald har vi et aktivitetsrum med indendørs sandkasse. Og vores store bålhytte giver ly, varme og gode aktivitetsmuligheder året rundt.
Vores to blå busser er også en vigtig del af Adamsminde. Vi har, når vi tager på tur, mange spændende, lærerige og sjove oplevelser sammen.
Adamsminde er en kommunal børnehave med op til 70 børn i alderen 3 til 6 år.
Navnene på de tre grupper i børnehaven er:
Switzerhajerne – Spirillerne - og Haffelafferne
Læs mere om dagligdagen