Personlige færdigheder

Målet med personlige færdigheder er: At alle børn i Birkemose Børnehave tror på at det har en værdi i sig selv og derved får opbygget/udviklet et selvværd, der vil være betydningsfuldt for barnets videre forløb i livet.
Hvad gør personalet for at opfylde målet:
- Støtter og bekræfter hvert enkelt barn i dets positive sider, samt støtter dem i de situationer, der kan være lidt sværere at håndtere. Dette er med henblik på, at de får et ”skub” fremad/ en succes-oplevelse, der gerne skulle give lyst til og mod på flere.
- Støtter det enkelte barn, sådan at det lærer at tolke egne ønsker og behov, dvs. mærker egne grænser, og lærer at sige til og fra overfor andre. Samtidigt skal barnet skal lære at hvile i sig selv, og være sig selv i fællesskabet med de andre børn (have tilegnet sig en identitet).
- Vi laver målrettede aktiviteter, efter oprettelsen af Bjørnegrotten, med de store børn og de mellem/små børn i stuehuset. Det vil sige at hvert enkelt barn bliver tilgodeset i forhold til sin alder.
- 2 gange om året laver vi relationsskemaer. Dette er et skema hvor hver enkelt medarbejder vurderer deres forhold til det enkelte barn. Resultatet samles og evalueres og såfremt der er et barn som ingen tæt kontakt har til en voksen, er der en medarbejder som går ind og arbejder på at oprette/styrke dette.