Børnemiljøvurdering
Ifølge lov om dagtilbud skal alle daginstitutioner lave en børnemiljøvurdering.
Vi har fra ministeriet modtaget et spørgeskema (dcum hedder det) som vi har anvendt. Sidst i august var alle børn i målgruppen blevet spurgt og det kan man så læse om her.
26 børn er blevet interviewet en ad gangen.
De yngste og de nystartede har ikke været involveret.
Her er et uddrag af det, vi finder væsentligt:
Børnehaven
25 af børnene kan lide at gå i børnehave!
Der er bred enighed om, at det bedste ved at gå i børnehave, er vennerne og at lege.
25 synes at legepladsen er god.
Foretrukne lege er gemme og fangelege, barbiedukker, far, mor og børn og hund og spille spil.
Det værste ved at gå i børnehave, spænder lidt videre: at synge morgensang, at være ude når det er koldt, at slå sig og at nogen driller.
Venskaber
Alle børnene kan nævne flere gode venner og at de savner dem, hvis de holder fri.
20 børn føler at de andre børn kan lide "mig", 2 børn at nogle kan og 2 børn mener at de andre børn ikke kan lide "mig"
Drilleri
20 mener at de bliver drillet, der er 4, der ikke føler sig drillet og 2, der mener de bliver drillet nogengange.
18 mener at de aldrig selv har drillet nogen, 6 tror nok, de har drillet og 2 ved ikke rigtig.
Forholdet til de voksne
25 er glade for de voksne og 1 er ikke.
25 føler at de voksne kan lide dem og 1 gør ikke.
24 mener at de voksne ser dem og lytter til dem, ihvertfald nogle...
25 synes at de får ros af de voksne, når de gør noget godt...ihvertfald nogen gange.
4 mener de får skæld ud, 11 mener de får skæld ud nogen gange og 12 mener de ikke får skæld ud.
22 har lyst til at lave ting sammen med de voksne, 2 vil gerne nogengange og 2 siger nej.
19 synes at de voksne hjælper, hvis man bliver drillet, 2 synes ikke de voksne hjælper og 3 klarer det selv.
25 mener at de voksne er gode til at trøste og 1 vil hellere trøste sig selv.
PS
Det, der får flest til at grine er når nogen fjoller, danser eller kilder.....